Se, hvad vi kan tilbyde

Poetry slam er et godt læringsværktøj i dansk, men er også velegnet til engelsk, tysk, fransk og andre fremmedsprog, samt tværfaglige forløb, fx med historie, samfundsfag og sågar oldævl. Læs mere nedenfor. Og spørg os, hvis du har spørgsmål.

 

Nino Mick på Det Kongelige Teater - fotograf Claus Christensen

 

Lige et par indledende tips
Hvad enten I ønsker det ene eller det andet, eller måske det tredje, er det altid en god idé at ringe til os og få en snak om hvordan og hvorledes og hvilke muligheder, der er. Vi har lavet poetry slam siden 1998, vi har de bedste poetry slammere, vi ved hvordan det skal gøres, og når I bruger os, får I også mulighed for at anvende vores undervisningsmateriale.

De muligheder, der er nævnt nedenfor, kan alle sammen kombineres med fx sprogfag, og hvis eleverne skal arbejde med et bestemt tema, skræddersyr vi gerne.

Vi har også mulighed for at inddrage klassiske litterære værker, fx fra litteraturkanonen, eller andet materiale, der i forvejen indgår i lærernes egen undervisning.

Og hvis I gerne vil kombinere poetry slam med fx drama, sangskrivning, journalistik eller arkitektur, kan vi også det.

 

Fællestime
Et show på 45 minutter, en time eller halvanden, fx for hele skolen eller en årgang (ingen begrænsning i antal elever), hvor eleverne får indblik i poetry slam. Anvendes typisk som inspiration og oplæg til lærernes egen undervisning i dansk og sprogfag.

 

Éndags Workshop
Én eller flere klasser får undervisning i poetry slam, og eleverne kommer til at arbejde med egne tekster, både med kreativ skriveproces, stemmeføring og kropssprog. Kan kombineres med en fællestime eller afsluttes med en poetry slam konkurrence blandt eleverne.

 

Flerdags Workshop
Samme som Éndags Workshop, men hvor der arbejdes mere intenst og omfattende med eleverne, eller hvor der arrangeres forløb med flere klasser og klassetrin. Kan afsluttes med en poetry slam konkurrence blandt eleverne, fx for hele skolen, eller et egentlig mesterskab blandt flere skoler i et område.

 

Lejrtur/udflugt i København
Et show til skoler og klasser på lejrtur og udflugt i København. Kan både arrangeres om dagen og om aftenen.

 

Efteruddannelse for lærere
I samarbejde med blandt andet CFU og GL-E tilbyder vi en række efteruddannelseskurser i poetry slam. Kurserne henvender sig til lærere og andre undervisere, der på egen hånd ønsker at bruge poetry slam som læringsværktøj, både i folkeskolen, gymnasiet m.v.

 

Kontakt os i god tid
Som nævnt er mulighederne mange, og nærmest ubegrænsede, men det er altid bedst at kontakte os i god tid, især hvis I ønsker noget særligt.

Advertisement